Log på Oversigt Forside
- dit lokale rådgivningscenter
Udlejer du lejlighed til dit barn? – vær opmærksom!  
- SKAT ændrer praksis!?

Af René B. Pedersen, Østdansk LandbrugsRådgivning
Skatterådgiver
Tlf. 5679 1933 eller 5155 7897
E-mail: rep@landbocenter.dk


Det er – og har været – populært, at forældrene køber lejlighed og udlejer denne til deres barn.

SKATs fokus har i denne forbindelse været at efterprøve, om den mellem forældre og barn aftalte leje nu også svarer til markedslejen.

Hvis den såkaldte markedsleje har været væsentlig lavere end den aftalte leje, da er forældrene skat-tepligtig af forskellen mellem markedslejen og den aftalte leje, benævnt en ikke-fradragsberettiget gaveydelse.

Barnet anses for at have modtaget en gave, svarende til nævnte forskel – en gave, som alene skulle afgiftsberigtiges, såfremt værdien oversteg den afgiftsfrie grænse (55.300 kr. i 2007-niveau), hvilket ofte ikke var aktuelt.

Nævnte i fuld overensstemmelse med den eksisterende offentliggjorte skatteretspraksis.

SKAT har i 2007 udsendt vejledningen ”Forældrekøb og –salg af lejlighed. Heri anføres bl.a.:

”Hvis du fastsætter lejen lavere end markedslejen, vil du blive beskattet af et beløb (den såkaldte objektive lejeværdi), der svarer til markedslejen. Du kan derfor ikke hjælpe dit barn økonomisk ved at fastsætte en leje, der er lavere end markedslejen, uden at det får skattemæssige konsekvenser for både dig og dit barn. Du skal således betale skat af både den betalte - lave - leje og af det ikke-betalte beløb, der udgør forskellen mellem den betalte leje og markedslejen. Dit barn skal desuden betale skat af forskellen mellem den betalte (lave) husleje og markedslejen.”

Som det fremgår tilkendegiver SKAT nu, at også barnet – modsat tidligere – skal indkomstbeskattes af forskellen mellem den såkaldte markedsleje og den aftalte leje.

Det vil eksempelvis sige, at aftales en månedlig leje til 3.000 kr., men markedslejen tilsiger 6.000 kr., da beskattes såvel forældre og barnet af forskelsbeløbet på 3.000 kr. månedlig, eller 36.000 kr. årligt – der gennemføres altså dobbeltbeskatning, som kan medføre en samlet beskatning på 100% eller mere af de 3.000 kr. henholdsvis 36.000 kr. (inden for familien).

Holdbarheden/rigtigheden i SKATs nye udmelding skal ikke kommenteres nærmere her, men der er næppe tvivl om, at debat og prøvelse heraf vil – eller rettere bør – ske.

DERFOR, tænk dig grundigt om, såfremt du udlejer til dit barn (eller dit barn udlejer til dig) – nævnte dobbeltbeskatning kan i en række tilfælde undgås. Må dog vurderes konkret og individuelt.

Yderligere oplysninger
Du kan indhente yderligere oplysninger hos:

René B. Pedersen
Skatterådgiver, Østdansk LandbrugsRådgivning
Tlf. 5679 1933 eller 5155 7897
E-mail: rep@landbocenter.dk

 

Østdansk LandbrugsRådgivning - Center Allé 6 - Cvr. 20835400 - 4683 Rønnede - Tlf: 56791900 - Fax: 56791955 - Email: 
Foreningen bag
Find medarbejder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag en mail, når der er nyt på hjemmesiden


E-mail:
Tilmeld
Afmeld