Log på Oversigt Forside
- dit lokale rådgivningscenter
Ændret definition af en dyreenhed for kvæg vedr. miljøgodkendelser 

Betydningen af en ændret definition af en dyreenhed for kvæg
vedrørende miljøgodkendelser

Det forventes, at der pr. 1. august 2009 vil blive foretaget en ændring af definitionen af dyreenheder for kvæg således, at der med et uændret antal individer vil blive tale om flere dyreenheder.
En sådan ændret definition vil bl.a. kunne få betydning iht. bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

Lovligt bestående husdyrbrug

Lovligt bestående husdyrbrug vil kunne fortsætte uændret, dog skal de harmonikrav der følger af en ændret definition af dyreenheder opfyldes. Et større antal dyreenheder ved et uændret antal individer, vil således stille krav til et større harmoniareal.

Uden miljøgodkendelse/tilladelse meddelt efter den 1. januar 2007

Nye udspredningsarealer kan som hovedregel tages i anvendelse uden yderligere tilladelse eller anmeldelse til myndighederne. Det er dog ikke muligt, at foretage ændringer af udspredningsarealerne, hvis der i en miljøgodkendelse eller en VVM-screeningsafgørelse er fastsat miljøkrav til hele bedriften, som ved en ændring af udbringningsarealerne, ikke kan overholdes. Hvis der f.eks. er fastsat et skærpet krav til harmoniarealet på hele bedriften, skal dette overholdes i forbindelse med udskiftning af udbringningsarealerne.

Med miljøgodkendelse/tilladelse meddelt efter den 1. januar 2007

Er der behov for yderligere udspredningsarealer, skal de enten tillades, godkendes eller anmeldes før de kan tages i brug til udspredning af husdyrgødning fra produktionen. Der opfordres derfor til allerede nu at være opmærksom på behovet for yderligere arealer og anskaffelse af de nødvendige tilladelser/godkendelser.

Ved en ændring af definitionen af dyreenhed skal det yderligere oplyses, at mange miljøgodkendelser og anmeldelser af dyrehold vil indeholde oplysning om både et antal dyr af en eller flere typer og et antal dyreenheder. Det er ved en ændring i definitionen af dyreenheder antallet af individer, der fastholdes.

Ansøgninger under behandling

Ansøgninger om etablering, ændring eller udvidelse skal afgøres på det retlige grundlag, der foreligger på tidspunktet for afgørelsen. En ansøgning, der er sendt ind inden gennemførelsen af en ændring af definitionen af dyreenhed skal, hvis afgørelsen først foreligger efter ændringen, gennemføres på grundlag af et andet antal dyreenheder end det, der fremgår af ansøgningen. Har man en sag liggende ved myndigheden, bør det derfor overvejes, om sagen kan forventes at skulle gennemføres på et andet grundlag end det indsendte.

Ønskes yderligere information henvises til nedenstående link eller har i konkrete spørgsmål er i velkomne til at ringe til Maja Folmer-Petersen, Miljøkonsulent på tlf. 56791923

Notat fra Ole Aars – baggrunden for justeringen af DE for kvæg

http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/lk-meddelelser/1871.htm

Notat fra Ole Aars – grundlaget for beregning af ”de nye DE”

http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/kvaegforsk/1927.htm

Kilde: Landscenteret

 

Østdansk LandbrugsRådgivning - Center Allé 6 - Cvr. 20835400 - 4683 Rønnede - Tlf: 56791900 - Fax: 56791955 - Email: 
Foreningen bag
Find medarbejder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag en mail, når der er nyt på hjemmesiden


E-mail:
Tilmeld
Afmeld