1. juni blev den ny arvelov vedtaget til at træde i kraft pr. 1/1 2008 med virkning, som udgangspunkt, på dødsfald der sker efter 1/1 2008. Loven erstatter den hidtidige arvelov fra 1964.

Hensigten med den ny lov var, at dække folkets behov, således at behovet for testamenter skulle blive mindre på trods af samfundsforholdende i dag med dine, mine og vores børn.

Det må imidlertid konstateres, at der i høj grad, også i fremtiden vil være behov for testamenter både i og udenfor ægteskabet.

Den nye arvelov giver dog flere muligheder for at forrykke arveforholdene, jf. nedenfor.

Det væsentligste der ændres, er, at ægtefæller med den ny lov får væsentlig større mulighed for at tilgodese hinanden. Ægtefællers legale arv forhøjes fra 1/3 til 1/2 mens børnenes nedsættes fra 2/3 til 1/2.

Tvangsarven, dvs. det du ikke kan testere til andre, udgør mod de tidligere ½ nu 1/4 heraf, således 1/8 af det samlede bo.

Den legale arv er friarv og tvangsarv tilsammen. Tvangsarv er det som arvingen SKAL have og som ikke kan fratages denne. Friarven er det du kan testere over som ikke er tvangsarv.

Testationsret

Efter de nye regler, kan man ved testamente og kombinationssæreje aftalt i en tinglyst ægtepagt, kunne opnå, at den længstlevende på skiftet efter førsteafdøde får op til 31/32 af fællesformuen, mens førstafdødes livsarvinger til sammen kan få 1/32 mod tidligere 1/12. Man kan altså tilgodese sin efterlevende ægtefælle langt bedre end hidtil.

Uden ægtepagt om kombinationssæreje men med testamente kan ægtefællen arve 15/16.

Mon du har brug for en ægtepagt?

Man kan endvidere begrænse livsarvingers tvangsarv til maksimalt at skulle udgøre 1 mio.kr. uanset boets størrelse og uafhængigt af om beløbet er mindre end tvangsarven på ¼ af bosloddet på ½.

Man kan ved testamente bestemme, at en livsarvings arv skal udbetales kontant.

Man vil kunne bestemme, at ens livsarving for sin tvangsarv skal udtage bestemte aktiver eller aktiver efter livsarvingens eget valg til vurderingsbeløbet.

Man vil også kunne bestemme hvem der skal arve hvis ens livsarvinger dør før det fyldte 18. år og er uden ægtefælle og uden børn.

Man vil kunne båndlægge tvangsarv til arvingens 25. år og friarv i ubegrænset tid.

Der vil i fremtiden ikke være formkrav til oprettelse af nødtestamenter – disse kan således oprettes i enhver form – men de skal laves rigtigt efterfølgende hvis du er så heldig at være i stand hertil. Et nødtestamente bortfalder nemlig når der i 3 mdr. ikke har været noget til hinder for at oprette testamente på behørig vis.

Man kan nu også lave indbotestamenter. Disse er ganske formløse idet eneste gyldighedskrav er, at de er underskrevne. I realiteten vil det være tilstrækkeligt at sætte en gul label på sit møbel med sin underskrift. Det vil bevismæssigt være fornuftigt med en dato, men det er reelt ikke et formkrav.

Efter den ny lov kan unge der er fyldt 15 år testere over ejendele som den pågældende selv kan råde over (ved selverhverv, arv eller gave).

Mindre boer

I boer der er mindre end maksimalt kr. 600.000,00 kan ægtefællen udtage kr. 600.000 – i dette beløb medregnes pensioner, forsikring og andet lignende der kommer til udbetaling til efterlevende grundet førsteafdødes død.

Denne udtagningsret går forud for alt andet også testamentariske dispositioner. Det vil sige, at et testamente ville blive tilsidesat for at ægtefællen skulle kunne udtage op til kr. 600.000,00 – og 1 dags ægteskab er tilstrækkeligt, og det gælder tillige ting af affektionsværdi for øvrige arvinger. Det kan også fortrænge eventuel tvangsarv.

Dette betyder samtidig, at disse kr. 600.000,00 skal deles mellem førsteafdødes og længstlevendes arvinger når længstlevende dør. Eventuelle særbørn tilgodeses herved lige meget.

Såfremt et bo i stedet var kr. 800.000,00 skulle arven deles ved førsteafdødes død hvorved dennes evt. særbarn ville få kr. 200.000,00 og ægtefællen kr. 600.000,00. Men ved længstlevendes død arver førsteafdødes særbarn ikke og alle de 600.000 kr. arves af længstlevendes arvinger – medmindre der oprettes testamente.

Arveforholdene forrykkes derved væsentligt og kan betyde noget, især hvor der er særbørn. I sådanne tilfælde vil det være fornuftigt at lave et testamente således at børnene arver lige meget.

Andet

Efter de nye regler vil man ikke mere kunne give et skifteafkald. Reglen blev heller ikke brugt meget idet man skulle betale afgift på det man skulle have arvet på det skifte man gav afkald på. Fremover vil man kun kunne afgive dette som et reelt arveafkald.

Man kan efter de nye regler søge om henstand på at udbetale arven i op til 5 år således at arv til myndige arvinger udskydes – med mulighed for yderligere forlængelse i op til 5 år. En sådan arvehenstand indbefatter også henstand med afgiften. Henstand skal forrentes med mindsterenten.

Efter de nye regler får børn fra tidligere ægteskab eller forhold nu mulighed for (og evt. fortrinsret til) at arve aktiver fra deres far eller mor, som har særlig erindringsværdi for dem, altså således at særlivsarvingen som udgangspunkt kan overtage et aktiv mod at betale vurderingsprisen kontant til boet, hvis aktivet har en særlig erindringsværdi for den pågældende.

Samlevere

Samlevere arver IKKE hinanden, heller ikke efter den ny lov, idet dette blev taget ud af lovforslaget undervejs.

Samlevende får dog mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente om, at de skal arve hinanden som var de ægtefæller.

Dette kun hvis man opfylder betingelserne for at indgå ægteskab og venter barn sammen eller har et barn sammen eller man har boet sammen i mere end 2 år.

Det vil aldrig give en stilling som en ægtefælle på alle punkter, idet en samlevende ikke vil kunne sidde i uskiftet bo eksempelvis, men man vil kunne opnå følgende rettigheder:

• arveret til halvdelen af førsteafdødes formue, hvis der er livsarvinger og ellers halvdelen. Hvis man tillægger den anden mest muligt i arv, kan der opnås 7/8.
• Samleveren kan få ret til forlods at udtage genstande der tjener til det personlige forbrug,
• Samleveren får ret til supplerings arv, dvs. at udtage op til kr. 600.000,00 inkl. pensioner mv.
• Samleveren kan få ret til at udtage genstande til vurderingsprisen,
• Samleveren kan opnå arvehenstand.

Dette er forudsat, at de ved førstafdødes død har levet sammen de sidste 2 år, eller venter, har eller har haft et fælles barn.

Samtidig ændres andre love, fx forsikringsaftalelovens og pensionsopsparingslovens regler om indsættelse af begunstigede i forsikrings- og pensionsopsparingsordninger. Ændringerne indebærer bl.a., at ugifte samlevende udtrykkeligt bliver omfattet af standardbegunstigelsesklausulen »nærmeste pårørende«. Ændring af dødsboskatteloven forventes ligeledes.

Endelig skal man som samlevere erindre, at afgiften af boet til staten udgør 15 % af arven, ved 1 mio. således 75.000,00 kr. Såfremt de samlevende har boet sammen i under 2 år, udgør afgiften 36,25 %.

Der er derfor stadig gode juridiske argumenter for at indgå ægteskab i stedet.

På baggrund af den nye lov – eller på trods af den nye lov, er anbefalingen derfor stadig, at du skal huske at kombinere din arvelov med et testamente, og du skal også huske at kombinere dit testamente med forsikringsordninger – ellers risikerer du, at de penge du ønsker skal tilfalde X, via forsikringssummer tilfalder Y.

Liza Rosenberg
Cand. Jur.
Østdansk LandbrugsRådgivning, Rønnede