Efterafgrøder beregnes som procentdel af efterafgrødegrundarealet. Efterafgrødegrundarealet omfatter korn, raps, majs, brakarealer (udyrkede arealer med enkeltbetalingsstøtte) og enårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptalgelse om efteråret i høståret. I Markplanmappen under faneblad under faneblad 9 sider der et skema A. På side 6 fremgår det hvor stort et efterafgrødegrundareal der er på bedriften og det er af dette areal der skal etableres 10% eller 14% efterafgrøder.

Pligtige efterafgrøder: Udlæg af græs og cikorie i korn o.l. Korn og græs sået senest 1. august, korsblomstrede afgrøder og cikorie sået inden 20. august og frøgræs. Efterafgrøder skal efterfølges af vårsæd.

Det nye er (udover at kravet til pligtige efterafgrøder er hævet med 4 pct. enheder), at alle landbrug med et matrikulært areal på over 30 ha i efteråret 2008 altid skal have mindst 4 pct. af efterafgrødegrund-arealet med pligtige efterafgrøder, der skal efterfølges af en forårssået afgrøde. Disse 4 pct. efterafgrøder kan ikke erstattes af vintergrønne marker eller af opsparede efterafgrøder fra tidligere år.
Det betyder, at der kan være mange landbrug, der er nødt til at supplere op med ekstra efterafgrøder, fordi planlægningen kun er gennemført med et krav på henholdsvis 6 og 10 pct. efterafgrøder – og for mange med en forventning om at anvende 100 pct. grønne marker som alternativ.

Ministerierne overvejer i øjeblikket, om de min. 4 pct. efterafgrøder, der skal efterfølges af en vårafgrøde, kan erstattes af såkaldte mellemafgrøder af f.eks. olieræddike, der sås før høst af vinterhvede, men nedpløjes lige før såning af den efterfølgende vinterhvede afgrøde. Der foreligger ingen afklaring endnu.