Log på Oversigt Forside
- dit lokale rådgivningscenter
Landbrugsloven 
Hovedejendom:
Den nuværende landbrugslov trådte i kraft i 2004, hvor der blev indført flere nye begreber. Et af dem er ”Hovedejendom”.

Begrebet ”Hovedejendom” er nok specielt interessant i forbindelse med fortrinsstilling. Ejer man en eller flere ejendomme og ønsker at købe en til, hvorved det ejede areal kommer over 100 ha, kan landmænd indenfor en radius af 2 km gøre fortrinsstilling gældende til det sidst købte areal.

Det skal dog bemærkes, at de landmænd som gør fortrinsstilling gældende skal opfylde en række betingelser.
Man kan dog undgå fortrinsstillingen, såfremt man kan lægge det tilkøbte areal ind under sin
”Hovedejendom”, dog maksimalt op til 125 ha.

Hvad forstås der så ved ”Hovedejendom”
Hovedejendommen er i bekendtgørelsen defineret som den landbrugsejendom, hvor ejeren har sin bopæl eller den landbrugsejendom, hvor den væsentligste produktion foregår.

Dette er der netop truffet en afgørelse omkring af Direktoratet for FødevareErhverv.

En landmand boede på en landbrugsejendom på ca. 31 ha, hvor bl.a. alle maskiner blev  opbevaret.
Herudover ejede han desuden en landbrugsejendom på ca. 56 ha, hvortil der bl.a.. var en tilknyttet en større sukkerroekvote.

Landmanden ønskede nu at tilkøbe jord, hvorved han skulle ud i hø ring vedr. fortrinsstilling, med mindre han kunne få anerkendt ejendommen på 56 ha som sin hovedejendom, idet det tilkøbte jord kunne lægges ind under denne.

Dette har Direktoratet nu anerkendt, idet de har accepteret, at ejendommen på de 56 ha er den ejendom, hvor den væsentligste produktion foregår, bl.a. på grund af den store sukkerkvote, som er tilknyttet ejendommen.

Hovedejendommen behøver således ikke at være den ejendom, hvor man bor, men kan godt være en anden ejendom. Det kræver dog at man kan argumentere for, at det er her den største produktion foregår.

For at en ejendom kan blive anerkendt som hovedejendom forudsætter det dog, at der er en beboelse på ejendommen.

Samtidig skal man selvfølgelig være opmærksom på, at man ikke kan skifte hovedejendom, hver gang man køber jord til. Har man først fået en ejendom godkendt som hovedejendom, skal der gode argumenter til, for senere at få godkendt en anden som hovedejendom, på et senere tidspunkt.

Kontinuitetsbrud:
Der har været en del usikkerhed omkring, hvor lang tid en reduktion eller en afbrydelse af produktionen må vare, før man har mistet retten til at genoptage produktionen på ny, eet såkaldt kontinuitetsbrud.

Direktoratet for FødevareErhverv har nu i en skrivelse fortolket det på den måde, at der normalt skal være en afbrydelse i produktionen på mindst 3 år, før man har mistet
retten til produktionen.

Dette betyder, at der normalt kan genoptages et husdyrhold af samme størrelse som tidligere, hvis der er tale om en afbrydelse på under 3 år. Det er samtidig en betingelse,
at husdyrholdet er bragt op på den oprindelige størrelse inden udløbet af 3 års perioden.

Kan man ikke overholde 3-års reglen, skal man ud i en screening, lokaliseringsgodkendelse mv.

Direktoratet anfører dog også, at den kan være specielle forhold, som gør, at man må se bort fra 3-årsperioden og således enten acceptere en længere eller kortere periode.
Østdansk LandbrugsRådgivning - Center Allé 6 - Cvr. 20835400 - 4683 Rønnede - Tlf: 56791900 - Fax: 56791955 - Email: 
PDF udgave
I Landbrug & Fødevarer arbejdes der hver dag på en lang række sager over for politikere og myndigheder for at forbedre vilkårene for landbruget og fødevareerhvervet. ”Medlemsorienteringer fra Landbrug & Fødevarer” giver hver måned et overblik over de sager, der aktuelt fylder mest i det
politiske arbejde på Axelborg, så du som medlem kan følge med i, hvad der arbejdes med. 


Februar 2012

Nytårshilsen 2011/2012

Politisk status 2011

At kæmpe landbrugets sag

Oktober 2011

September 2011

Juni 2011

April 2011

                            
Nytårshilsen 2010/2011