Log på Oversigt Forside
- dit lokale rådgivningscenter
SKAT kan lokke landmænd til ulovligheder 

SKAT kan lokke landmænd til ulovligheder

I jagt på deltidslandmænd, der trækker deres udgifter fra i skat, opfordrer SKAT fejlagtigt landmænd til at afmelde sig momsregistreringen.

En lang række sjællandske landmænd har modtaget et brev fra SKAT med en opfordring til at vurdere, om virksomheden er erhvervsmæssig, og om virksomheden bør afmeldes momsregistreringen. Dansk Landbrugsrådgivning er meget forundret over SKAT’s opfordring, da den risikerer at påføre landmændene unødige tab – eller i værste fald at få landmændene i direkte konflikt med loven.

Landbrug er momspligtig virksomhed.
Jane Bille, specialkonsulent i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, mener at SKAT’s fremfærd er meget uheldig.

- Brevet kan få landmænd til at konkludere, at et landbrug, der har haft underskud, sandsynligvis ikke skal være momsregistreret – men det behøver bestemt ikke at være tilfældet. Selv hvis landbruget kører med underskud, kan det sagtens være erhvervsmæssig virksomhed. Og selv hvis der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed, vil landbruget i de fleste tilfælde stadig være en virksomhed, der er omfattet af momsloven. Derfor vil momsregistreringen i de fleste tilfælde kunne opretholdes. Har virksomheden en omsætning over 50.000 kr. skal registreringen opretholdes. Derfor er SKAT’s opfordring til landmændene både upræcis og forkert, udtaler Jane Bille.

Regnskabskontoret opfordrer de af jer som har modtaget et brev fra SKAT, til at tage kontakt til jeres økonomikonsulent, om I skal følge SKAT´s opfordring eller ej.

Med venlig hilsen
Henrik Lambrecht
Økonomikonsulent

Østdansk LandbrugsRådgivning - Center Allé 6 - Cvr. 20835400 - 4683 Rønnede - Tlf: 56791900 - Fax: 56791955 - Email: 
Foreningen bag
Find medarbejder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag en mail, når der er nyt på hjemmesiden


E-mail:
Tilmeld
Afmeld