Log på Oversigt Forside
- dit lokale rådgivningscenter
Pas på dine penge  

Hvad skal du være opmærksom på, når statens ubegrænsede garanti for indlån i dansk banker ophører pr. 30. september 2010 ?

Pengeinstitutter

Den 30. september 2010 ophører statens ubegrænsede garanti for indlån i danske banker og sparekasser fra Bankpakke I. Fra 1. oktober 2010 dækkes et beløb svarende til EURO 100.000 af Garantifonden for Indskydere og Investorer. Derudover dækkes som hidtil indeståender på indekskonti, kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, ratepensionskonti, børneopsparingskonti, boligopsparingskonti, uddannelsesopsparingskonti og etableringskonti uden begrænsning.

Det betyder, at man bør sprede indeståender over EURO 100.000 (ca. kr. 745.000) i flere pengeinstitutter, hvis man er nervøs for, om pengeinstituttet kan betale pengene tilbage igen. Mange pengeinstitutter reklamerer i øjeblikket med rentegarantier i op til 3 år. Vær her specielt opmærksom på binding af beløb længere end 30. september 2010. Beløb over ca. kr. 745.000 er derfor ikke dækket efter 30. september 2010.

Grovvare- & Foderstofselskaber

Indeståender i grovvare- og foderstofselskaber er ikke dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer. Ved et grovvare- eller foderstofselskabs konkurs er beløbet derfor tabt, eller man får måske kun en lille dividende af beløbet.

Garantikapital i Sparekasser

Garantikapital i sparekasser er ikke dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer. Garantikapital kan sammenlignes med aktiekapital i en bank. Vær opmærksom på, at den enkelte sparekasse kan fastsætte bestemmelser for, hvornår man kan hæve garantikapitalen. Man kan således ikke være sikker på at kunne hæve garantikapitalen, når man har brug for den.

Skrevet af:

Jørgen Hesselvig
Finans & Formue
jhe@vfl.dk mobilnr: 24675928



 

Publiceringsdato: 27-05-2010
Østdansk LandbrugsRådgivning - Center Allé 6 - 4683 Rønnede - Tlf: 56791900 - Fax: 56791955 - Email: 
Foreningen bag
Find medarbejder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag en mail, når der er nyt på hjemmesiden


E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Vigtige datoer