Log på Oversigt Forside
- dit lokale rådgivningscenter
Lovpligtigt opdateringskursus for sprøjteførere (kursuskode 40837) 

Styrk din viden om planteværn – Lovpligtigt opdateringskursus

Kurset(kursuskode: 40837) afholdes som Arbejds Markeds Uddannelse:
Sprøjtecetifikat, opfølgningskursus i samarbejde med Selandia, Center for Erhvervsrettet Uddannelse, Bredahlsgade 1 Slagelse

Med de lovpligtige opfølgningskurser får du den sidste nye viden inden for planteværn. En viden som du kan have stor nytte af, når du skal planlægge din behandlingsstrategi, så den er både rentabel og miljøvenlig.

Kurserne er lovpligtige. Derfor skal alle landmænd, der har sprøjtebevis/certifikat, på et opfølgningskursus hvert 4. år. Efter kursusdeltagelse udstedes et diplom, som du skal kunne fremvise, hvis Plantedirektoratet kommer på besøg.

På kurserne gennemgår vi:
Sprøjteteknik – Bekæmpelsesmidler – Behandlingsstrategier - Lovgivning
Der vil også være tid til erfaringsudveksling med planteavlskonsulenten og dine kollegaer. Kurset er teoretisk og indeholder ikke prøver.

Hvornår skal kurset være gennemført?

Har du erhvervet dit certifikat eller bevis efter 30. juni 1995 og før 30. juni 2002, skal du have gennemført opfølgningskurset inden 1. juli 2011.

Har du erhvervet dit certifikat eller bevis efter 30. juni 2002 og før 30. juni 2009, skal du have gennemført opfølgningskurset inden 1. juli 2012.

Vi afholder et kursus mere i denne sæson:

Torsdag d. 17. marts 2011 kl. 8.30 - 15.30

Østdansk LandbrugsRådgivning, Center Allé 6, 4683 Rønnede.
Tilmelding på 56 79 19 00 eller her
Husk at oplyse CPR-nummer og A-kasse, evt. CVR. nummer

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Søren Holmgren
på tlf. 56 79 19 21 eller sho@landbocenter.dk

Økonomi:
For Arbejds Markeds Uddannelsen betales deltagerbetaling på kr. 118,- pr deltager, som opkræves af Selandia i forb. med kursusindkaldelse og fremsendelse af VEU-skema. Denne pris
gælder for deltagere uden en videregående uddannelse dvs. landbrugsuddannelse inkl. virksomhedsledere og agrarøkonomer.
Bemærk at deltagere med en videregående uddannelse som f.eks. agronom skal betale 889,50 kr.
  
For deltagere inden for målgruppen og omfattet af gældende lovgivning er der mulighed for løntabsgodtgørelse(VEU) på kr. 613,.- for tabt arbejdsfortjeneste på kursusdage inden for normal arbejdstid. Deltagere med en videregående uddannelse kan ikke få løntabsgodtgørelse.

Østdansk LandbrugsRådgivning tilbyder på kursusdagen frokost samt relevante materialer mv. til en samlet pris af 520 kr.+moms.
Dette afregnes særskilt med Østdansk Landbrugsrådgivning. 

Publiceringsdato: 11-02-2011
Østdansk LandbrugsRådgivning - Center Allé 6 - Cvr. 20835400 - 4683 Rønnede - Tlf: 56791900 - Fax: 56791955 - Email: 
Foreningen bag
Find medarbejder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag en mail, når der er nyt på hjemmesiden


E-mail:
Tilmeld
Afmeld